Århundredets Festival
Musik af Signe Bisgaard
Danse Macabre
Audiovisuel koncertoplevelse, historieformidling og LP-udgivelse
i samarbejde med scenograf og videokunstner Laura Rathschau. Musik opført af Aarhus Jazz Orchestra, Bjørn Svin og Ida Nørgaard
Uropførelse i forbindelse med P8 Jazz Alive, som blev sendt på DR2 foråret 2021.
We Are Alive tager udgangspunkt i ét år med covid-19, hvor vi mødtes i bobler og bevægede os imellem åbninger, nedlukninger, fællesskab og ensomhed
Never Ending Shanghai
Never Ending Shanghai er en tidsrejse der forbinder 1920'ernes Shanghai med nutiden.
Projektet startede som et samarbejde med computerspil-firmaet Kong Orange, hvor Signe Bisgaard udviklede det interaktive soundtrack til ipad-tegneserien Pigen fra Shanghai. Tegneserien er skabt til undervisningsbrug i folkeskolen og baserer sig på omfattende historisk research. Alle tegningerne er baseret på originale fotos fra perioden, og med udgangspunkt i materialet har Signe Bisgaard og Laura Rathschau udviklet en række selvstændige værker, der tilsammen danner en helhed som både favner forskellige medier, installationskunst og scenekunst.
De individuelle værker har bl.a. været nomineret til Ping Prisen, været shortlistet ved Danish Design Awards og på festivalen Historiske Dage. Den audiovisuelle koncert åbnede showet ved Danish Music Awards Jazz, og den interaktive installation er præsentere på den internationale festival Neutech i Beijing.
Koncertoplevelse i flere virkeligheder, skabt i samarbejde med animatorerne Martina Scarpelli og Lars Hemmingsen.
Med publikum placeret bag forhæng i midten af scenerummet, musikerne i en firkant rundt om dem, skiftende scenarier i virtual reality, udforsker We Are Real de fællesskaber vi alle indgår i. Koncerten afspejler et samfund, som under corona var præget af nedlukninger og skiftende åbninger. Både publikum og medvirkende bevæger sig i skiftende bobler, med små enheder derhjemme, de lidt større fællesskaber, som igen blev lukket ned, og til sidst glæden og euforien, blandet med frygt og usikkerhed, da der igen blev åbnet op for det store fællesskab.
Koncerten blev nomineret i kategorien "årets koncertoplevelse" ved Danish Music Awards Jazz. Koncerten er produceret af Animationsskolen i Viborg og Aarhus Jazz Orchestra.
We, Robots er verdens første værk for bigband og robot. Koncerten er skrevet i samarbejde med Morten Riis og udforsker hvordan kunstig intelligens, robotteknologi og jazzmusikere kan spille sammen i en unik koncertinstallation.
Robotten Shimon er kendt for sin forfinede kunstige og musikalske intelligens og kan blandt andet improvisere, tænke kreativt, lytte og interagere musikalsk med sine omgivelser. Shimon er udviklet af Robotic Musicianship på Georgia Institute of Technology og er én af de mest avancerede robotter i verden.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes