Signe Bisgaard er komponist, uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium fra solist-klassen i komposition 2013.
Med stor interesse for tværkunstneriske samarbejder har hun samarbejdet med scenograf og videokunstner Laura Rathschau om bl.a. projekterne Danse Macabre og Never Ending Shanghai. Begge projekter består af flere selvstændige værker på tværs af medier. Med udgangspunkt i Never Ending Shanghai har lektor og PhD Sarah Mygind i sin forskning og bogudgivelse om tværmediale bevægelserer beskrevet hendes praksis og opfundet betegnelsen "klyngeværker", der beskriver hvordan værkerne både er relaterede og selvstændige enheder.
Signe Bisgaard har modtaget støtte fra bl.a. Statens Kunstfond, Autor, KODA, S.C. Van Fonden, Knud Højgaards Fond, Augustinus, Aarhus Kommune, Københavns Kommune.
Siden 2019 har Signe Bisgaard været leder af kompositionsafdelingen ved Det Jyske Musikkonservatorium. Hun leder uddannelserne Klassisk komposition, Elektronisk komposition (DIEM), Rytmisk komposition, Sangskrivning Århus samt Rytmisk musik og samskabelse i Holstebro.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes